Om Aarhus Hundeshop
Aarhus Hundeshop er en webshop med et lille udsalgssted, hvorfra det er muligt at afhente BARF hundefoder. Afhentningsstedet ligger i Hasle i Aarhus V.
Det er nemt at komme til og fra butikken i bil samt super nemt at parkere her, da Aarhus Hundeshop ligger i en parcelhuskælder. Det lyder måske underligt, at butikken ligger i vores kælder, men på den måde sparer vi en del faste udgifter og kan holde priserne på sund kvalitetshundemad nede.
Desuden ligger Marielystparken blot 100m fra butikken. Så en tur til Aarhus Hundeshop er også et fremragende udflugtsmål for dig og din hund.
Aarhus Hundeshops sortiment består af BARF hundefoder fra frost af mærket Rigtighundemad, Tørkost fra Naturea samt godbidder fra Naturea. Dertil kommer diverse produkter fra Anibio. Hold løbende øje med hjemmesiden for at se, hvilke kvalitetsprodukter vi har valgt at forhandle.
Vi mener, at hunde fortjener det bedste og derfor ikke bør indtage kunstige tilsætningsstoffer, farvestoffer eller affaldsprodukter i deres mad. Ligeledes tilbyder fodring med BARF rigtighundemad en variation i hundens kost, som ellers er svær at opnå. Og din hund vil uden tvivl udvise en helt ny form for madglæde.
Aarhus Hundeshop deler desuden adresse og CVR nummer med vores virksomhed IldfasteSten.dk
Lidt om os
Da vi i 2013 åbnede Aarhus Hundeshop var vi bare tre på adressen, Jørgen, Stine og airedalen Rolf. Nu er vi fem. Foruden os voksne har vi nu Marvin vores Hovawart vagthund plus to sønner.
Vi (Stine og Jørgen) blev i 2016 ejere af en Hovawart hanhund. Han hedder Marvin og vi ser frem til mange gode år sammen med ham. Han tog godt imod BARF menuen fra dag et. Før Hovawarten Marvin var vi stolte ejere af en airedale terrier igennem 9 år. Han hed Rolf og gav os mange timers underholdning og glade stunder.
Jørgen er vokset op på landet og har altid haft hund. Både kleinermünsterländer og mindre gårdhunde. Jeg er vokset op med først en cocker spaniel, så en welsh terrier, så en airedale og nu en Hovawart. Og vi kan slet ikke forestille os et liv uden en hund.
Hvorfor begyndte vi at BARF'e? Kort fortalt
Rolf var en livlig og glad hund, som elskede at være ude i sin have og lege med bold eller skælde forbipasserende ud. Som hvalp oplevede han vedvarende hudproblemer og vi skiftede mellem flere forskellige slags tørkost indtil vi fandt en slags han kunne tåle. Produktionen af dette foder stoppede og vi måtte skifte foder igen - uden succes. Konklusionen blev derfor, at det var slut med tørfoder. Vi googlede diverse alternativer og fandt interesse for BARF hundefoder. Og det har vi på ingen måder fortrudt. Den aha-oplevelse vi fik ved at skifte til BARF Rigtighundemad ønsker vi, at alle andre aarhusianske hundejere også skal opleve.
Rolf blev uden tvivl en gladere og sundere hund efter vi skiftede til BARF. Det er naturligvis en anderledes måde at fodre på og det kræver lidt tilvænning at fodre med BARF hundefoder, men mavefornemmelsen er meget bedre end da vi hældte tørfoder op, hvor vi reelt ikke vidste hvad vi hældte i vores hund. Muligheden for variation i hundens kost er altafgørende og med BARF rigtighundemad er det virkelig nemt.
Vores nye hund, Marvin, er ikke fodret op på BARF fra opdrætteren, men er godt tilfreds med at være skiftet over til rigtighundemad. Han hopper og danser ved hvert måltid. Det er ren madglæde.
Og husk, såfremt man ikke har fryseplads nok til at fodre med BARF hver dag, kan man også vælge det som et supplement til den daglige tørkost.